Montague Keen – den
5. januar 2014
I bliver overdynget med information fra
alle sider. Vær opmærksomme og på vagt, for blandt åbenbaringerne gemmer der
sig megen misinformation. Det er helt bevidst blevet placeret der for at
klassificere al information som fup. Kabalen har anvendt denne praksis gennem
hele sin eksistens. De ændrer ikke på deres formel; den har fungeret i
fortiden, så de mener, at den vil blive ved med at fungere for dem. I er nu
tilstrækkelig vågne til at være i stand til selv at skelne mellem, hvad der er
sandt og falsk, selvom der altid vil være et minimum af sandhed for at
tiltrække jer.
Forsøg at betragte alt med et klart sind
uden fordømmelse, og husk på, at de også kæmper for deres overlevelse. De er
blevet bange for jer, for I er blevet mange i forhold til dem. De behøver jeres
input for at overleve. De har leget denne leg igennem generationer, og de er
eksperter i det. I har derimod ikke lært at forsamle jer og arbejde sammen som
en enhed, som de har gjort det.
Vi kan nu se splittelse imellem dem. Hver fraktion forsøger at overtage kontrollen. For os er det
nødvendigt at fremstå som forenede uden at skelne til små, ubetydelige
forskelle som race, religion osv. I er den menneskelige race, og I nægter at
lade jer udslette. Når I virkelig tænker over de metoder, de anvender for at
ødelægge jer, vil I opdage, at alt, hvad de gør, er udtænkt for at skabe sygdom
og lidelse blandt masserne.
I må forstå, at jeres lidelser, vrede,
frygt og nød er deres ilt. Hvorfor lever så mange af jer gennem jeres frygt
stadig så ulykkelige og hjælpeløse liv? Når I tager kontrol over jeres eget liv
og tager velovervejede beslutninger og nægter at tro på den propaganda, som I
bliver bombarderet med, kun da vil I smage på friheden til at vælge. I må
beslutte, hvad der er bedst for jer. Hjertet vil lede jer. I har ikke fået
sandheden at vide, og det er det, I for alvor er ved at indse; det kaster et
helt andet lys på alt.
I ser nu klart, at den menneskelige
races undergang nøje var planlagt, og indtil for nylig var I helt ubevidste
herom, så I tilgives for at skulle bruge lidt tid på helt at fatte det. Dette
er et kritisk tidspunkt i menneskehedens historie. Tiden er kommet til at vågne
op og tage ansvar. Hold op med at opføre jer som får, for tid er af afgørende
betydning. Kabalen har store planer for
2014. De mener, at de kan implementere disse planer uden forhindringer fra jeres
side. Derfor er det så vigtigt, at I går i aktion og handler som en enhed.
Mange, mange gange siden min bortgang har jeg talt om den store vigtighed
af LEY-LINJER, og hvorfor Jordens naturlige energi helt bevidst er blevet
blokeret for jer. Mange af jer forstår denne kendsgerning og er villige til at tage
skridt til at fjerne de blokeringer, som strategisk er blevet placeret for at
forhindre Jordens naturlige energi i at flyde frit og aktivere menneskeheden og
denne planet.
Jeg har bedt om at få skabt en
e-mail-adresse, således at mennesker fra alle lande i jeres verden kan tage
aktion som en enhed og generobre denne naturlige energi. Jeg beder jer nu om,
at I tilbyder jeres ydelser til gavn for menneskeheden og jeres planet, og at I
tager de skridt, I vil blive bedt om at tage, for at skabe en bedre verden for
alle.
ley-lines@montaguekeen.com
Mark, som er videnskabsmand og ekspert i feltet ley-linjer, har skabt en strategi, I kan følge. Han vil guide og råde jer på dette område. Det er på tide at handle for at frigive denne vidunderlige energi og forny jeres forbindelse med Universet. Denne aktion koster ikke penge, men blot lidt af jeres tid og indsats. Jeg har bedt Mark om at skrive en kort sammenfatning af, hvad der kræves:
Mark, som er videnskabsmand og ekspert i feltet ley-linjer, har skabt en strategi, I kan følge. Han vil guide og råde jer på dette område. Det er på tide at handle for at frigive denne vidunderlige energi og forny jeres forbindelse med Universet. Denne aktion koster ikke penge, men blot lidt af jeres tid og indsats. Jeg har bedt Mark om at skrive en kort sammenfatning af, hvad der kræves:
”Tiden er kommet til at fortsætte og fuldende det arbejde, som blev påbegyndt af mennesker som Watkins, Buichard, Lockyer, Thom, Hawkins, Michel og andre, da ley-linjer er fundamentale for enhver sjæls åndelige trivsel. Vi kan ikke længere tøve med at igangsætte missionen for at genopdage, genvinde og dermed genoplade de hellige veje og telluriske energicentre midt i vores landskaber. Når de så er blevet identificeret, er der et behov for at rense disse ruter og steder i tiden fremover. Det skal være en global indsats, da ingen del af Jorden er mindre vigtig end andre i forhold til det endelige resultat – kærlighedens lys, fred og velstand for hele menneskeheden.
Denne besked er en
invitation til at deltage i et projekt af hidtil uset omfang, som kan føre til
målelige forandringer. Det potentiale, der ligger i at dele og koordinere vores
individuelle fund, er lige så umådelig stort som selve resultaterne. Gennem en
sådan formidling opstår nationernes forening i kraft af genetableringen af
ley-linjernes netværk på Jorden.
Vores organisation
håber på jeres interesse og deltagelse i nærmeste fremtid.”
Dette er en vidunderlig mulighed for, at alle mennesker i verden kan
arbejde sammen som en enhed. I vil blive forbløffede over de resultater, der
venter jer. Sammen vil vi redde vores planet og menneskeheden. Hver eneste
indsats, hvor lille den end er, tæller. Hver en sjæl har betydning og har brug
for jeres hjælp. Lad os påbegynde 2014 med at skride til handling på en
fredelig måde i sikker forvisning om, at vores indsats vil give resultater, som
vil blive nydt i de kommende generationer. Vi beder jer om at skabe en bedre
nutid og fremtid for alle.
Tak, fordi du har arrangeret dette, min kære, for det er yderst vigtigt.
Som altid din hengivne Monty
Hjemmeside: The Montague
Keen Foundation
Oversættelse: Anna Grete Telesford
Ingen kommentarer:
Send en kommentar